Kunstneren Erik Heide er død, 89 år gammel. Han var en kendt kunstner i sit hjemland, Danmark, hvor han har modtaget mange hædersbevisninger - han blev blandt andet hædret med Statens Kunstfonds livsvarige ydelse. På grund af det mangeårige og gode samarbejde, som han havde med litograf Jan Andersson og Steinprent, er han også velkendt blandt færøske kunstinteresserede og færøske kollegaer. Hans værker har været med på flere udstillinger i Steinprent og andre steder i Tórshavn.
Erik Heide blev født i 1934 på Mors, hvor han var bosat. Han var uddannet på Kunstakademiet hos Kræsten Iversen, professor på malerskolen, der også var den færøske maler Ingálvur av Reynis lærer. Derefter gik Heide på grafikskolen hos Holger J. Jensen. Erik Heide er mest kendt som billedhugger, han er den kunstner, der har udsmykket flest kirker i Danmark. Erik Heides motivkreds er relativt enkel, mange motiver er tilbagevendende. I kirkeudsmykninger har han ofte taget udgangspunkt i gamle kristne symboler, som han forenkler og moderniserer således, at værkerne får en særligt oprindeligt og inderligt præg.
Én ting er helt sikkert, hvis du var så heldig at møde Erik Heide og gav dig tid til virkelig at møde ham, så glemmer du ham aldrig. Han lignede på en måde sine værker. Der var styrke bag mildheden samt en særlig skarpsindighed i al livstaknemmeligheden. Erik Heide arbejdede, som sagt jævnligt i Steinprent, og da var det en glæde at besøge værkstedet og følge den sindige strøm af stilfærdige, indholdsrige tryk fra hans hånd, medmindre han altså nåede at rive det i stykker, for det gjorde han, hvis han ikke var fuldstændig tilfreds med resultatet.
Selvom Erik Heide elskede at leve, skabe kunst og var nysgerrig i forhold til sin samtid og samtidskunsten, var han også meget bevidst om livets vilkår. Han var enestående interessant at tale med, uanset om samtalen handlede om den syndigt velsmagende kombination af foie gras og Sauterne, vigtigheden af spindende katte, brændte bamser som tegn på meningsfuldheden, universelle pinde eller vægtløse fugle. Alt var meningsfuldt og væsentligt - også en tilsyneladende uanselig smal sti på et litografi, hvor kunstneren gik tur hver dag, indtil han ikke gik der mere. "For stien ender jo" som han tørt og usentimentalt konstaterede i en samtale for nogle år siden. Nu er stien gået til ende. Han vil blive savnet af sine nærmeste og i Steinprent. Tak for samtalen og for kunsten, Erik Heide.
