TVÆR STRIKUR - TO STREGER Daniel Milan og Zven Balslev sýna fram í Steinprenti
/
Dansk version under billederne
Tað skuldi jú vera fernisering fríggjakvøldið - ein av teimum ordiliga stuttligu og tann eini av listamonninum skuldi diska og spæla spennandi tónleik fyri okkum mitt í tysjandi, progressivu grafikkframsýningini. Men vit vita hvussu alt er í løtuni, nú eisini vit eru í serstøðu vegna Coronasóttina! Vit sleppa ikki at koma saman um alt møguligt herligt, ferniseringin er avlýst, men nú hongur framsýningin uppi og tað er opið í Steinprenti, har vit kunnu fara inn á gólvið at hyggja. Tað eru tveir áhugaverdir listamenn og vinmenn, sum hesa seinastu vikuna hava arbeitt í Steinprenti. Sum sæst á fotomyndunum her á síðuni er væl fingið burturúr. Daniel Milan og Zven Balslev hava báðir arbeitt áður í Steinprenti, síðstnevndi hevur m.a. tikið myndevnisligt støði í søguni hjá William Heinesen, Kniven. Báðir listamenninir eru danir, teir eru grafikarar við útbúgving frá kunstakademinum í Keypmannahavn, og arbeiða báðir innan eitt áhugavert myndevnislig øki, har figurativir myndaliðir verða tvinnaðir saman við abstraktum myndaliðum við einum til tíðir skemtiligum og groteskum úrsliti. Fleiri av persónunum hjá Daniel Milan hava avskeplað, avlong høvd, sum minna um bananir ella eru teir bara gjørdir av sama tilfari sum restin av tekningini? Mann kann kanska siga, at báðir listamenninir arbeiða við einum slagi av frásøgn í sínum myndum og myndarøðum, og báðir hava teir givið út bøkur, heftir og fanzines, har eksperimenterað verður við myndafrásøgn. Umframt at vera grafiskur listamaður er Zven Balslev eisini útbúgvin á málaraskúlanum á akademinum (v/Peter Bonde) og fleiri av teimum nýggju prentunum, hann hevur framleitt í vikuni og seinast hann var í Steinprent, sýnast merkt av sterkum málandi vakurleika. List er eins og menniskju betri í veruleikanum enn á telduni, tí hon skal sansast - tú skalt merkja mjúka, tjúkka pappírið og ljómandi litirnar á prentunum. Sjálvt um vit í so máta eru avmarkað haldi eg, at vit á hesum myndum á telduskíggjanum fáa varhugan av einum sera dynamiskum og góðum samstarvi í Steinprent millum tveir listavinmenn, ið gamaní líkjast, men sum kortini hava púra hvør sín teknihátt - sum hava hvør sína striku.
Myndir: Steinprent
TO STREGER – Daniel Milan og Zven Balslev i Steinprent
Der skulle jo være fernisering i Steinprent i fredags og den ene af de to udstillende billedkunstnere skulle være DJ og spille spændende musik for os midt i udstillingen. Men vi ved jo hvordan det er i øjeblikket - alting bliver aflyst og også Færøerne må vi tage vores forholdsregler i forhold til den hærgende pandemi. Vi får ikke lov til at mødes omkring kunsten og ferniseringen er aflyst, men kunsten er der. Den hænger på væggene i Steinprent, hvor man kan se den - også gennem vinduerne, hvis man ikke vil gå ind. Det kan anbefales at kigge, for det er to interessante billedkunstnere, der har arbejdet på værkstedet i Steinprent i løbet af ugen. Som man kan se på vedlagte fotos, er der blevet arbejdet intenst og med fine resultater. Disse tryk udstilles sammen med tegninger og andre tryk. De to billedkunstnere og venner, Daniel Milan og Zven Balslev har begge to på tidligere tidspunkt haft arbejdsophold i Steinprent. De er grafikere, uddannede på Kunstakademiet, og de arbejder begge i et snurrigt felt, hvor figurative billedelementer sammenflettes med abstrakte elementer med et til tider grotesk udtryk. Det er måske ikke helt forkert at påstå, at de to kunstnere begge har en forkærlighed for det dumme, som ofte omsluttes af stor alvor og inderlighed. Flere af Daniel Milans personer er deforme med aflange hoveder, der kan ligne bananer eller er de måske helt enkelt skabt af samme materiale som resten af tegningen? I flere af værkerne arbejder kunstnerne med en form narrativitet i billeder og billedserier; begge kunstnere har udgivet bøger, hæfter og fanzines, hvor de eksperimenterer med billedfortælling. Ud over det grafiske er Zven Balslev også uddannet inden for maleri, og flere af hans nye litografier, samt de værker, han lavede ved sit sidste arbejdsophold i Steinprent, synes præget af en overraskende, stærkt malerisk skønhed. Kunst er som mennesker bedre i virkeligheden end via computer, for den skal sanses – man skal mærke det bløde, tykke papir og se og dufte den skønne tryksværte. Men jeg synes, at man selv på skærmbilleder får en ganske god fornemmelse af et dynamisk og godt kunstnerisk parløb i Steinprent imellem to billedkunstnere, der på trods af mange fælles træk, har deres helt eget udtryk og en streg, som er helt deres egen.
Kinna Poulsen