Sjá tú blánar / Se du blåner

I Glostrup Kunstforening 1.oktober-2.november

Udstillingstitlen, “Sjá tú blánar” stammer fra et digt fra 1920 af den færøske nationaldigter, Hans Andrias Djurhuus, hvis åbningslinie direkte oversat lyder: “Se du blåner som himlen og du rødmer som blod, men det hvide er fossens, bølgens, vinterens lyd”. Digtet er henvendt til Merkið, det færøske flag, hvis røde, blå og hvide farver danner en form for koloristisk og idémæssigt udgangspunkt for udstillingen med grafik, foto og maleri, som udgjorde årets sommerudstilling i Steinprents galleri i Tórshavn og som er blevet ændret og udvidet en smule til udstillingen i Glostrup Kunstforening.

Her vises værker af færøske og danske billedkunstnere: Zacharias Heinesen, Fríða Matras Brekku, Jóhan Martin Christiansen, Tóroddur Poulsen, Tróndur Patursson, Ásmundur Poulsen, Claus Carstensen, John Kørner og Peter Carlsen. I et land uden national suverænitet er flaget et vigtigt symbol, som er præget af en tilsyneladende lidt overdrevet ærefrygt. Da Claus Carstensen brugte flaget i et værk til udstillingen Klaksvikaffærer i Nordens Hus i Tórshavn, kom der flere protester fra færinge, som var kede af, at flaget blev udsat for spot, hvilket i grunden ikke var tilfældet, nærmest det modsatte, bedyrede kunstneren, som gentagne gange har arbejdet med flag, og som også på udstillingen har litografier med, der omhandler flag. Hans nye, grønne litografiserie med såkaldte “Dyregørelser” er ligeledes repæsenteret på udstillingen, de handler om gradueringer afbegreber som kultur, bevidsthedsopståen, selvbevidsthed og det særligt menneskelige. Der findes en aforisme, der siger: At leve er at tabe terræn. Det skal forstås på den måde, at forskellen mellem mennesket og dyret er, at mennesket er bevidst om, at det ikke lever i et åbent, endeløst terræn, men ser sig selv tabe terræn – modsat dyret, der ser et åbent, uafgrænset, tidløst landskab, hvor der ikke er et ’før’ eller et ’efter’ og derfor heller ingen dødsbevidsthed.

Den færøske nationaldag Ólavsøka (på dansk: Olaj) afholdes hvert år d. 29. juli i Tórshavn. Som noget ganske nyt har statsminister Lars Løkke Rasmussen bestemt, at den dag skal være officiel flagdag i Danmark. Men da den nye flagskik skulle initieres, var det et helt ukendt flag, der bl.a. vajede over Børsen. På grund af en fejl - vistnok begået af en svensk flagsyerske -  var der blevet byttet om på den røde og den blå farve. På sin facebookside bemærkede statsministeren tørt, at flagbommerten på pinlig baggrund understregede hans oprindelige pointe om, at vi har behov for at vide mere om hinanden i Rigsfællesskabet.

Sjá tú blánar er i sig selv et eksempel på hvor fortræffeligt et færøsk dansk samarbejde kan tage sig ud. Færøernes Grafiske Værksted, Steinprent blev rent faktisk grundlagt som et resultat af samarbejdet mellem den danske litograf, Jan Andersson og Færøernes Kunstmuseum, der dengang var under ledelse af billedkunstneren Bárður Jákupsson. Siden er der løbet meget vand i åen, og de fleste af de gode, færøske billedkunstnere har efterhånden nydt godt af Steinprent, af at arbejde dér og af samtaler og samarbejde med deres danske kollegaer.

Fríða Matras Brekku har været med alle årene som en vigtig del af værkstedsteamet, men hun har herudover sin egen kunstneriske produktion med akvarel- og grafikarbejder. Med tanke på Færøernes mange får, er det interessant hvor lille en rolle de har spillet som motiv i den færøske kunsthistorie. I Fríða Matras Brekkus værker er fårene hovedmotiver og udstillingen byder på en litografiserie af stemningsfulde og humoristiske fårebilleder. Nestor i færøsk billedkunst er Zacharias Heinesen, som i et halvt århundrede har været en pioner i forhold til at definere det færøske, koloristiske landskabsbillede. Af andre færøske motiver er der også dele af den  spektakulære litografiserie, “The Whale Killing Project” af John Kørner, der puster nyt liv i nogle traditionelle færøske motiver. Et par af motiverne af bl.a. hvalfangst og høbjærgning har han fundet i den færøske fotograf, Ásmundur Poulsens sorthvide fotos fra midten af sidste århundrede, som også er med på udstillingen. Den nytænkende færøske digter og billedkunstner, Tóroddur Poulsen udstiller en række poetiske, monokrome træsnit, der forestiller ham selv på vej over i blåt og når man har sagt blåt, kan man jo næppe komme udenom Tróndur Patursson, hvis ultramarineblå blå malerier udtrykker den kosmiske følelse af uendelighed, som Patursson følte sig hensat til under sine mange, lange sørejser. Det er ikke til at sige det, om Peter Carlsens litografier, der forestiller to fly og et flagselv, indeholder nogen form for politisk kommentar, men selvportrætterne, hvor kunstneren skærer grimasser, er en kommentar til vores tid, for grimasserne inkorpererer de syv dødssynder, som blev opfattet som utilgivelige af oldkirken, men som ifølge kunstneren anses som en slags dyder i nutidens samfund.  

Udstillingens yngste deltager er Jóhan Martin Christiansen, der er uddannet på kunstakademiet i Malmø, og som i september udstiller på Færøernes Kunstmuseum. Han har to grafiske værker med, men arbejder mest med gips, tekstil og video. Hans konceptuelle, procesorienterede og materialebevidste tilgang ét af flere tegn på, at færøsk kunst er i stadig bevægelse og forandring.