Grafisk Sambond - Fernisering
/
Røða Grafisk Sambond Norðurlandahúsið 24.okt 2015
Vælkomin til Grafisk Sambond í Norðurlandahúsinum. Hesa løtuna hava vit glett okkum til. Av tí, at vit eru heppin at hava seks av framsýnandi listafólkunum til staðar her í dag, verður restin av røðuni á donskum.
Når denne udstilling åbner om lidt, er vi nået frem til et højdepunkt, som samtidig er afslutningen af et langt forløb, der omfatter flere udstillinger og tolv kunstneres ophold på Færøerne, hvor de har arbejdet i individuelle forløb på Færøernes Grafiske Værksted, Steinprent.
Det var vist Bjørn Nørgaard, der sagde om udstillingen, Grafiske Forbindelser, at den er en værre rodebutik, og det er den og sådan må det være på en udstilling, der er i den grad er baseret på kontakter og proces og på en gammel grafisk teknik, der kan afstedkomme helt frisk samtidskunst, det kan vi se bevist på denne udstilling.
De sidste par år har de fleste fremskrivninger og beregninger vist, at Færøerne har et stort problem mht. befolkningsvækst. Man forventer, at befolkningstallet, som i dag er på godt 49.000 vil blive gradvist mindre og at balancen mellem unge og ældre borgere vil tippe over således, at vi kommer til mangle aktive skatteborgere, der kan betale for plejen af de ældre og alt det andet, der skal betales. Vi kender alle det samme mønster fra hele Norden. De mest pessimistiske mener, at der er en reel fare for affolkning af landet. Selv er jeg ikke særlig pessimistisk af natur. Og så er jeg meget glad og stolt over mit land. Dertil har jeg en fornemmelse af, at freden og roen på Færøerne vil blive påskønnet i en stadig større grad i takt med, at vanvittige krige og hungersnød tvinger befolkninger på vandring med en deraf voksende nationalisme og generel fjendtlighed i Europa. Vi har fået en ny regering på Færøerne, måske vil den sørge for, at også vi får lov til at gøre vores del af hjælpearbejdet, også vi må tage imod flygtninge i det forhold, vi magter det. Og hvem ved, måske er en af dem kunstner.
Jeg tror på, at der er en reel chance for at vores unge vil vende hjem igen, når de er færdige med at uddanne sig, især hvis vi kan finde ud af at at forbedre samfundet på forskellige punkter. Men hvorfor indleder jeg med at tale om demografiske forhold i en åbningstale til en kunstudstilling. Jo, det handler nok om, at udstillingen tager udgangspunkt i nogle kulturelle forbindelser, der er vigtige også i forhold til Færøernes fremtid og ungdommens tilbagevenden her til landet.
Grafiske Forbindelser er baseret på kontakter, der er indgået mellem danske kunstnere og Steinprent, mellem Nordens Hus på Færøerne og to danske museer, og de forbindelser har allerede resulteret i positive synergieffekter i det færøske samfund, hvor kunstnerne har opholdt sig, hvor de har arbejdet sammen med Jan Andersson og Fríða Matras Brekku. De positive effekter er ikke lette at definere og afgrænse. Men kunstnerne har givet interviews, deres billeder er blevet set af besøgende på værkstedet i Steinprent, hvor kunstnerne har mødtes med og talt med færøske kollegaer og sådan noget giver gensidig inspiration. har efter god færøsk skik talt en del om vejret og om kødet. Men vi har også talt om vinen og om poesien.
For mit eget vedkommende har Grafiske Forbindelser haft stor betydning på flere forskellige måder. Den udstilling, som jeg lavede med min afdøde fars fotografier var eksempelvis direkte inspireret af John Kørner, som brugte et par af dem som udgangspunkt i sin billedserie. Jeg har desuden fået lov til at interviewe kunstnerne og at følge processen med deres værker. Det er utrolig spændende at følge med i den litografiske proces og at opleve det særlige øjeblik, når et billede kommer ud af pressen den sidste gang og det så er et vellykket billede. Som gymnasielærer, har jeg også nydt godt af Grafiske Forbindelser. Jeg husker bl.a. en gang, hvor et valghold i billedkunst fik lov til at følge med i hvordan Svend Allan Sørensen arbejdede på værkstedet. Jeg prøvede at få eleverne til at spørge om noget, når nu kunstneren var til stede. En elev, som er en ivrig og habil tegner, bemærkede venligt, at Svend Allan var god til at tegne fugle, hvorpå han hurtigt replicerede at de fugle havde han da googlet, der var ingen grund til at give sig til at tegne fugle, når der nu var så mange af dem på nettet. – Så fik eleverne lært lidt om konceptkunst på den hårde måde.
Initiativet til Grafiske Forbindelser kom fra Jonas Hvid Søndergaard. Han er selv med på udstillingen, der i første omgang omfatter en række fremtrædende danske samtidskunstnere. Tanken er at fortsætte projektet, således, at udstillingen med de danske kunstneres litografier bliver den første i en række nordiske udstillinger med henholdsvis islandske, finske, svenske, norske, ålandske, grønlandske og færøske kunstnere. Ideen bag udstillingsprojektet, Grafiske forbindelser er at udforske litografiet og at udbrede kendskabet til mediets spændvidde og visuelle gennemslagskraft. I en periode har billedkunstnerne haft et arbejdsophold i Steinprent, hvor de har haft mulighed for at fordybe sig i stentrykket og afsøge dets muligheder. De udvalgte kunstnere spænder over flere generationer og vidt forskellige udtryk og det giver en varieret udstilling, der samlet set afspejler litografiets mangfoldighed.
Nogle af kunstnerne har hen ad vejen haft separatudstillinger i Steinprent, som har været anderledes i forhold til hvad vi er vant til at se. På Færøerne har vi næsten kun færøsk kunst. Eftersom færøsk kunst ikke er meget mere end hundrede år gammel, er det lidt begrænset, hvad man kan opleve af kunst. Det er problematisk, mener jeg og derfor har udstillingsprojekter som Grafiske Forbindelser stor betydning, at folk på Færøerne får lov til at opleve kunst med en lidt udvidet horisont.
Som projekt har Grafiske Forbindelser varet i mere end tre år, men de forbindelser, der er indgået, slutter ikke her; der er flere aktuelle projekter i gang. Jonas Hvid Søndergaard har en fin udstilling i Steinprents galleri og i næste uge skal John Kørner i gang med nogle nye værker, og Claus Carstensen debuterer snart som digter på færøsk; der udkommer snart et udvalg af hans digte på Mentunargrunnur Studentafelagsins med titlen Blindvunnir dagar – Blindhentede dage. Jeg er ikke i tvivl om, at også samarbejdet med de andre kunstnere i projektet vil fortsætte. Det gør de pga gensidig sympati og så er Steinprent et godt sted, der ud over at mønstre stor gæstfrihed formår at opretholde stor åbenhed over for de enkelte kunstneres idéer. I et interview med Claus Carstensen siger han, at Jan Andersson er meget åben for nye trykkemæssige muligheder, mens mange litografer er ret så traditionelle og holder fast ved de klassiske metoder.
- Jeg takker for, at jeg fik lov til at være med og tak også til kunstnerne og til udstillingsstederne, til Nordens Hus, Inger Smærup Sørensen for god hjælp med det hele. Zven Balslev, Peter Carlsen, Claus Carstensen, Nils Erik Gjerdevik, Jonas Hvid Søndergaard, John Kørner, Fie Norsker, Bjørn Nørgaard, Julie Sass, Andreas Schulenburg, Svend-Allan Sørensen og Kathrine Ærtebjerg
