Stof til eftertanke

Udstillingen med den spekulative titel, STOF TIL EFTERTANKE, der indeholder værker af færøske Alda Mohr Eyðunardóttir og Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard og islandske Ýrúrari, er disponeret i Nordatlantens Brygges to forskellige udstillingsrum. Der er så stor forskel imellem de to udstillingsdele med henholdsvis islandsk og færøsk tekstilværker, at jeg indledningsvis opfatter det som to forskellige udstillinger. Nu, da jeg tilbage i Tórshavn sidder og skriver, forekommer det som om jeg har oplevet interessante værker af tre meget forskellige udstillere. - Det er altid interessant at besøge Nordatlantens Brygge i København, der er et af færøsk billedkunsts vigtigste udstillingssteder udenfor Færøerne – ikke mindst siden 2016, da cykel- og gangbroen åbnede mellem Nyhavn og Nordatlantens Brygge, har kulturhuset haft en meget central placering i den danske hovedstad. Det er ikke svært at finde ud af hvor i huset, islændingen er – det både ses og høres i Ýr Jóhannsdóttirs højmælte, storbyagtige og humoristiske udstilling. Det er nok at strække fortolkningen en tand for meget, men jeg kommer jævnligt til at tænke på politik, da jeg ser islandsk kunst og synes, at man på en eller anden måde kan se på kunsten, at Island måtte blive en selvstændig nation. Islændinge har ikke skyggen af den høflige/konfliktsky færøske forsigtighed, der jo måske ender med, at Danmark løsriver sig fra Færøerne før vi fra færøsk side er nået så langt. Ýrúaris projekt handler om genbrug eller upcycling og er dermed vendt imod vores overforbrug af tøj og tekstiler og de problemer, der er opstået på grund af en beskidt tekstilindustri uden menneskelige eller klimamæssige hensyn. Ýrúari tager sig af tøj, der skal smides væk på grund af huller og pletter. Hun reparerer de forskellige beklædningsgenstande og istedet for at forsøge at skjule det, fremhæver hun istandsættelsen. Projektet klinger på den måde grundlæggende humanistisk; vi fejrer det slidte og fejlene og All my mistakes have become masterpieces som Teitur sang engang og det er jo samme kærlige strategi som vi ser hos flere andre nyflippere i den unge generation, som af hjertet ønsker at være søde og gode mennesker og hvis kærlige omsorg også indbefatter tøj.

Forskellem mellem den islandske, kreative upcycling og de færøske værker nedenunder er mest tydelig i farver og materialer, men forskellen imellem de to færøske deltagere er i grunden også stor selv om de begge to bruger færøsk ufarvet uld i deres værker med fokus på bæredygtighed. Udstillingen er smukt disponeret i det grå betonrum med de dybtliggende, skønne lysindfald. Men sammensætningen af de to kunstneres værker klargør måske i virkeligheden mest hvor forskellige de er - der er et stykke imellem Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard designprægede finish og Alda Mohr Eyðunardóttirs på en gang rå og tænksomme tilgang. Men begge kunstnere er fremgangsrige og har haft stor succes forholdsvis tidligt i deres karrierer med store legater, opgaver og museumskøb. Alda Mohr Eyðunardóttir har siden sin bemærkelsesværdige debutudstilling, Flakar i 2019 i Tórshavn, vist et kunstnerisk talent af en ganske særlig karat, der allerede før hun er færdiguddannet på akademiet har resulteret i bl.a. en udstilling i forhallen i kunstmuseet i Tórshavn, der også ejer et af hendes værker. Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaard var med til at udsmykke Glasir College – hendes værk omfatter både design og billedkunst og hun fik i 2019 det store kunstnerlegat, Listafólkaløn. Kunstnerisk er udstillingen både et nybrud og en fortsættelse af de tanker, vi først ser udviklet i Tita Vinthers tekstile værker – hendes rolle som pioner i færøsk billedkunst må ikke undervurderes. Flere af Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaards abstrakte værker har både titler og en vis motivisk lighed med naturfænomener som Pollamjørki og Dimma, hvilket forekommer at være en fortsættelse af Tita Vinthers linje. Ragnhild Hjalmarsdóttir Højgaards enestående flotte hovedværk, Dimma er vævet af færøsk uld i flere forskellige grå nuancer, som samles i afrundede former på billedfladen. Det monumentale, sanselige og i grunden ekspressive værk var udstillet på Kunstmuseet i Tórshavn i fjor på en udstilling med færøsk samtidskunst, hvor det fik fortjent opmærksomhed. De andre værker på udstillingen forekommer lidt mere minimalistiske og stramme i deres formsprog, feks Ljómlið og Ljóðfall. Alda Mohr Eyðunardóttirs værker svæver et eller andet sted imellem det konkrete og æteriske. Mellem materiale, associationer og poesi. På samme måde som hos Jóhan Martin Christiansen – der er et vigtigt forbillede for den yngre generation færøske billedkunstnere – er Alda Mohr Eyðunardóttirs værker stedspecifikke og refererer på en eller anden måde til det sted, de udstilles således også Nordatlantens Brygge, hvor et af bronzeværker forestiller uldsokker, hvilket peger tilbage til Nordatlantens historiske rolle som pakhus og transithal for varer til og fra Færøerne. Lignende henvisninger anes ligeledes i installationsværket midt i udstillingsrummet med hegn og skrøbelige hegnspæle, fremstillet af isomalt med skibskiks. Det er tankevækkende når hegn får hovedrollen på en kunstudstilling og at det lige præcis er samme slags hegn, som er så almindeligt på Færøerne, at det forekommer usynligt og kun bemærkes,når det ikke er der og fårene løber ud i trafikken. I færøsk billedkunsts traditionelle motivkreds er hegnet ofte del af landskabsfortolkninger, der i eksempelvis Steffan Danielsens rørende billeder giver en klar fornemmelse af isolation eller at være udenfor. Alda Mohr Eyðunardóttirs hegnværk er ikke helt så entydigt, men fascinerende med sine materielle grundmodsætninger mellem det autoritære stålhegn og pælenes skrøbelighed – en del af hegnet er også faldet ned. Det er et tilbagevendende træk i Alda Mohr Eyðunardóttirs værker, at de på en eller anden måde opløses og forfalder allerede imens de bliver skabt i et univers, som er grundlæggende melankolsk med værker, der er genereret af længsel og sorg.

Udstillingen på Nordatlantens Brygge fortsætter til 25.januar 2024

ragnhild hjalmarsdóttir højgaard dimma foto torben-eskerod