På udstillingen Samtaler om Tåge i Nordatlantens Brygge hænger der et monumentalt maleri af den færøske billedkunster, Rannva Kunoy, der bor og arbejder i London. Det er et på mange måder storslået billede, hvis episke titel AFTER HISTORY også signalerer noget storladent. Bortset fra enkelte værker på gruppeudstillinger bl.a. i det nu hedengangne David Risley Gallery, er Rannva Kunoy (f.1975 i Tórshavn) relativt ukendt i Danmark, mens hendes værker er bedre kendt i feks. London og New York, hvor hun er repræsenteret hos hhv. Saatchi og Nathalie Karg Gallery og hos Lundgren Gallery. Hendes værker forefindes i en del private samlinger internationalt, ligesom hun følges af kunstinteresserede på instagram, hvor hun er portrætteret i en kort film af toneangivende ArtDrunk. - Det er i grunden interessant at iagttage udstillingspublikum i deres møde med Kunoys maleri, der måler 190 x 380 cm. Efter en indledende tøven ender de fleste med at opføre det, der ligner en lille dans foran maleriet, hvor de strækker sig frem og tilbage for at opleve maleriet skifte. AFTER HISTORY er på den ene side et traditionelt håndgribeligt maleri på lærred, som samtidig er et mærkelig flygtigt værk, hvis oplevelse betinges af beskuerens skift i position og af lyset i rummet. Det performative element skyldes bl.a. et særligt flerfarvet krystalpigment, som kunstneren har eksperimenteret med i en del år. Men pigmentet udgør ikke den eneste årsag til maleriets mystiske nærmest immaterielle karakter, for netop immaterialiteten eller ønsket om at transcendere selve det fysiske materiale har længe været en uomgængelig drivkraft i Rannva Kunoys arbejde.
Efter mange års forsøg har Rannva Kunoy lykkedes at finde frem til et udtryk, der på mange måder undviger kategorisering og som bl.a. gør op med maleriets fikserede position og tid og rum. Maleriets farve ændrer sig efter beskuerens placering fra skinnende metalviolet til varmere rødviolet med et voksende blågråt område, der pludselig måske på grund af et skift i lyset, forvandles til lysende turkis. Violet er på mange måder en særlig farve, der både bruges inden for liturgien i faste- og adventstid, til begravelser og til sørgegudstjeneste. Violet er som bekendt også en sekundær farve, der dannes af de to primære grundfarver, rød og blå, hvilket medfører, at violet både er koldt og varmt og både kan repræsentere krop og ånd, himmel og blod.
Den skinnende billedflade er bygget op af mange lag af først sort maling og siden krystalmaling. Maleriets kanter er accentuerede, således at de skaber en reliefvirkning op imod et tilsyneladende endeløst rum. Farveskift er bare et enkelt af mange formelle træk, der gør maleriet til en storslået men også foruroligende oplevelse for beskueren. Ud over, at selve størrelsen virker overvældende, kæmper beskueren også med at forstå vrimlen af tegn, der ses og anes, er streget, malet og ridset i maleriets overflade med såvel fri hånd som via skabeloner. Flydende myriader af tegn, som på forunderlig vis samler sig i en centreret komposition. - Læg mærke til den ujævne konturstreg i billedfladens mange tegn og streger, der giver illusionen af en eller anden reliefvirkning lidt på samme måde som i Lucio Fontanas udskårne billeder. Foran billedet oplever jeg, at jeg ser på det imens jeg forsøger at orientere mig på samme måde som var det et gammelt, fremmed landkort med anvisninger over længde- og breddegrader med mere eller mindre opløste ord og tegn og betydninger, der ikke helt lader sig tyde. Og mens jeg således prøver at fåe et overblik, dukker ordet YAMA op og jeg opdager, at det er gentaget flere steder på billedfladen. Yama er en buddhistisk dødsgud og det første menneske, der døde. Af andre læselige symboler, er der noget, der ligner en stiliseret lotusblomst eller en lilje, der også gentages og som bl.a. får en samlende effekt midt på billedfladen. Andre steder ses spor af en halvmåneform i cartoonstil og en dråbe, en kongkrone, samt andre tegn, tal og bogstaver.
Spørgsmålet er hvordan vi læser alle de mange tegn i forhold til billedets titel, AFTER HISTORY. Rannva Kunoys titler stammer ofte fra helt andre områder end fra billedkunsten og kan være tilknyttet den financielle sektor, popkultur eller politik. Kan billedtitlen eksempelvis henvise til Michael Jackson og hans apokalyptiske udgave HIStory? Af maleriets på én gang dystre, halvkvalte og lysende skønhed, får man en urovækkende fornemmelse af bevidsthed angående egen forestående undergang lidt på samme måde som vi ser det i såkaldte Memento Mori malerier i det 17.århundrede, hvor underskønne blomser og saftige, overmodne frugter lyser op imod de afpillede kranier, de tømte glas, de nedbrændte lys og det kulsorte mørke, der er deres baggrund, ødelæggelse og nærmeste fremtid. AFTER HISTORY er sådan set en episk storslået vision af en posthistorisk, postciviliseret verden, der giver et storslået tilbageblik på menneskets historie. Perspektivet forekommer posthumant måske med tanker om en fremtidig verden med kunstig intelligens. Samtidig som maleriet på så mange måder er af denne verden, har det i hvert fald også et gammeldags futuristisk præg, som var den en fremtidens forsøg på kortlægge homo sapiens’ tid på jorden engang, da vores tid er forbi. AFTER HISTORY er således både et fremadrettet og melankolsk maleri, der giver en klar fornemmelse af, at den periode, vi lever i, allerede er forbi.
PS - AFTER HISTORY er mere eller mindre umuligt at fotografere. Derfor anbefaler jeg, at I ser maleriet samt de andre værker på udstillingen Samtaler om Tåge i Nordatlantens Brygge i København.
Kærlig hilsen
Kinna Poulsen, kurator
