Tåge er lys - hommage à Per Kirkeby
Sommerudstilling i Steinprent 2018
Tåge er lys er titlen på en udstilling, der åbner i Steinprent fredag 27.juli og er åben i løbet af ólavsøka. Det er en blandet udstilling med nye malerier, akvareller, objekter og litografier af:
Rannva Kunoy, Zacharias Heinesen, Fríða Matras Brekku, Hansina Iversen, Erik Heide, Tóroddur Poulsen, Hanni Bjartalíð, Marius Olsen, Bárður Jákupsson og Louise Aakerman Nielsen.
Midt i udstillingen hænger der et grafisk værk af Per Kirkeby, der døde d.9.maj i år. Han har ligeledes skrevet digtet, der danner udgangspunkt for udstillingen, i hvilket der erklæres, at “Tåge er lys, mørke er lys, hulen er lys”. Og tågen er vitterlig lysegråt lys i Kirkebys eget forunderlige rødbrune og blå litografi, hvori han kombinerer strukturen i det rå færøske landskab med forfinet klassicisme i skitser af en siddende mandsperson. I bogen Rejsen til Færøerne beskriver Kirkeby sit arbejdstophold i Steinprent med bl.a. disse ord: “Gik man lidt op ad vejen, så man over Tórshavn og Nolsøs karakteristiske profil. Der var en sådan præcision og geologisk logik i den streg, at jeg blev henrykket ved hvert blik. Jeg strejfede rundt i omegnen for at se noget til mine tegninger på stenene. Det blev de sorte basalt-hamre, de trin som vidnede om den logiske opbygning af fjeldet. Strukturer, som jeg havde fundet hos Mantegna, dukkede op i det strålende færøske lys. For der var uafbrudt strålende vejr. De enorme mængder regntøj og vndtæt fodtøj, vi havde slæbt med og fået gennemrodet af den rødhårede tolder i lufthavnen, var der slet ikke brug for. Tørt og solrigt. Blå himmel. Og jeg der havde glædet mig til tågen. Det anelsesfulde. Vejret den tredie og uberegnelige faktor i landskabets billeddannelse. Først var der skabelseseruptionens raster, så erosionens arbejde og så altså vejret...”.
- Ofte er det solen, vi henviser til, når vi taler om lys i billedkunsten. Det handler om naturalistiske og impressionistiske forsøg på at registrere naturens lyseffekter og fange belysningen og lysskiftene, som er ganske hyppige på Færøerne. Men Sommerudstillingen i Steinprent handler om et andet lys, der udgår fra selve værkerne og erobrer et eget rum, som ikke har eksisteret før det blev til i et kunstværk. Det er altså et grundlæggende abstrakt rum, der forvaltes meget forskelligt af udstillingens kunstnere.
I Rannva Kunoys malerier reflekteres lyset i særlige farvepigmenter, der skifter farve efter lyset samt beskuerens placering i forhold til det pågældende maleri. Disse malerier er på én gang sanselige, skønne og nærværende, samtidig som de har et holografisk, nærmest futuristisk præg, der accentueres af deres interessante brud med et af maleriets grundprincipper, som er at være fikseret i tid og rum.
Det er ikke til at vide, men fristende at formode, at grunden til det særlige lys i Zacharias Heinesens akvareller kan være afledt af den enorme mængde af sollys i regndråber, som han har oplevet og malet i løbet af sine mangfoldige år i kunstens virke. I hvert fald synes hans landskabsakvareller at generere et særligt, gyldent, gult og violet lys, der stråler ud af billederne og ind i udstillingsrummet. Både lys og mørke er grundlæggende elementer i Marius Olsens billeder. Han er en af Færøernes mest erfarne og kompetente grafikere, hvis værker er til stor inspiration for andre billedkunstnere, f.eks. Fríða Matras Brekku. I hendes splinterny litografier forenes en storladen romantisk naturhengivelse med et moderne kunstnerisk blik med sans for sampling af figurer, hvilket udføres med stor teknisk kunnen. Hermed tilføres den tilsyneladende overfladiske postkortæstetik i motiverne en interessant form for tvetydighed.
Hansina Iversens nye litografier er fulde af lys med et særligt dis, der opstår i mødet mellem lys og mørke eller når en erfaren kunstner møder et professionelt litografisk værksted, som formår at få lige det ud af den litografiske proces, som kunstneren ønsker. Selv om Hansina Iversens tryk er bygget op af penselstrøg, er der ganske stor forskel mellem hendes grafik og så malerierne. Hun er nomineret til Dronning Sonjas Internationale Kunstpris.
Sommerudstillingen i Steinprent er fuld af lys, hvadenten det drejer sig om et eksistentielt ladet lys med en inderlig tro på menneskelivet som hos Erik Heide eller det er Bárður Jákupssons musikalske og koloristiske lys, hvis myldrende mønstre giver associationer til fuglesang, også selv om hans litografier er fuldstændig abstrakte.
Kirkeby taler i sit digt om at erobre nye rum, hvilket rent beset rammer ganske præcist i forhold til det, som Tóroddur Poulsen og Hanni Bjartalíð har afstedkommet i nyere færøsk kunsthistorie. Selv om deres værker indeholder figurative elementer, så er det en form for abstraktion uden nogen mærkbar interesse for illusionistisk lys og effekter. Det kan tænkes, at Louise Aakerman Nielsen føler sig hjemme netop blandt disse to kunstneres værker. I hvert fald tager også hun udgangspunkt i hverdagens banale ting, som i hendes tryk bliver interessante abstrakte billedelementer med vægt på disse elementers formale kvaliteter.
Tåge er lys, mørke er lys, hulen er lys:
lyset vinder over formen (se den forrige bog Naturstudiet).
"Vi ser at mange malere der er uvidende om proportions-
kunsten, ikke desto mindre med lidt øvelse i at anbringe deres
lys på en antagelig måde har haft et godt teknisk omdømme"
sagde Lomazzo.
Men det perspektiviske rum, den klumpagtige tåge og Tiefe,
stræber altid mod processionens fladhed, mod klassicisme.
Tiefe er gotik-romantik, og som perspektivisk rum er det
evindelig stræben, stræben mod klassicisme – ikke for at blive
klassicistisk, men for derigennem at erobre et nyt Rum.
Altså den hvide skikkelse i tågerummet...
Uddrag af Per Kirkebys digt Underjordiske tårer í Isolation af delene, 1980, s.63-65
Udstillingen Tåge er lys åbner fredag 27.juli.
Åbningstider:
27/7 fra 9 til 18
28/7 fra 9 til 20
29/7 fra 9 til 20
