Cyanotopiskt afturhvarv í Tjørnuvík
/Sunnudagin var opið hús í skúlanum í Tjørnuvík - sum man vera eitt tað vakrasta umhvørvi kring nakað listabýli - tá Malene Jorck Heide Jørgensen vísti hvat hon hevur fingið burturúr sínum uppihaldi í skúlanum. Hon greiðir soleiðis frá:
I juli måned 2015 tog jeg ophold i skolen i Tjørnuvik for at gå i dialog med gamle negativer jeg havde arvet fra min farmor. Hun rejste i 1937 til Færøerne for at tage sin uddannelse på et apotek. Det blev især sølvet i de gamle optagelser der fik opmærksomhed, mere end optagelserne i sig selv. Min datter og jeg byggede sandslotte af det mørke sand af basalt. I timevis byggede vi og pyntede slottene med fjer og muslingeskaller, hvorefter bølgerne skyllede vores dagsværk bort og fremkaldte landskaber, der hvor vores slotte havde stået. Jeg fixerede billederne med mit digitale kamera. Processen er en analogi af den klassiske fotografiske fremkaldelse.
Velvidende at den fotografiske ramme både er mulighedernes og begrænsningernes arena gjorde jeg hilsner til de gamle S/H 6x9 optagelser i det materiale jeg havde foran mig, sandkornene i basalt. Billederne blev første gang udstillet i Lyngby i efteråret 2016.
Det var planen at jeg skulle lave noget med uld denne gang. Dog har klipningen af bygdens får ladet vente på sig, men så har jeg arbejde med Cyanotopi og bla. hø.
Cyanotopi er en kameraløs fotografisk proces. En lysfølsom blanding (potassium ferricyanide og ferric ammonium citrate) pensles på papir i mørke. Når papiret er tørt lægges det i en lystæt beholder. Jeg har lavet fotogrammer ved at placerer blomster og hø bl.a. på det lysfølsomme papir og eksponeret under åben himmel. En gammel fotografisk proces jeg har testet på dette ophold i juli 2017. Cyanotopi blev opfundet i 1842 af John Herschel.
Fotomyndir: Jan Andersson