Framúr ummæli til Olaf sum Jeppe á fjallinum
/
Skuldi leiðin ligið til Keypmannahavnar í summar og um hugurin er okkurt gott mentanarligt, so er Holberg jú ein av teimum ordiliga klóku og áhugaverdu norðurlendsku dramatikarunum. Og tá høvuðspersónurin í hansara Jeppe på bjerget nú verður leiktur av okkara Olaf Johannessen og tá hesin sami við Reumert virðislønini tvey ár í trekk hevur fingið pappír uppá, at hann er allarbesti sjónleikari í ríkinum, ja so skuldi ikki verið nógv at ivast í ha? Leikurin verður framførdur í alt summar inntil 20.august. Sí heimasíðuna hjá Grønnegårdsteatret her: http://www.groennegaard.dk/jeppe-paa-bjerget/
Jeppe på bjerget
Úr ummælum higartil:
JEPPE I VERDENSKLASSE
Holbergs klassiker får fuld skrue med en sublim Olaf Johannessen i centrum.
Thomas Bendixens opsætning er klassisk med et moderne strejf, hvor energien og de mange kropslige udfoldelser gør mere end godt.Og med en fin, tildigtet åbningspointe, der giver et flot afsæt for en stærk Nille-figur – en smuk kvinde, der kæmper for eksistensen, gården, og børnene med en alkoholikermand som en klods om benet.
Ingen kan diskutere valget af Olaf Johannessen som Jeppe. Han er verdensklasse, simpelt hen. Den bedste Jeppe-figur, jeg har set? Det er ikke for meget sagt.
Som klassikeroplevelse er ”Jeppe” i luksusklasse i Steffen Aarfings nøgne scenebillede, Marie í Dalis varmtglødende kostumer og Thomas Bendixens energimættede og potente iscenesættelse.
(Henrik Lyding, Jyllandsposten 26.juni 2016)
NUANCESPIL OG SUVERÆNE GREB
Olaf Johannessen er en fænomenal Jeppe [….] den tumpede bonde bliver en mere moderne anfægtende figur, hvor Johannessen med suverænt greb om nuancerne får anskueliggjort Jeppes tilstand af konstant splittelse.
Nille er [….] ikke bare en rappenskralde, Christine Gjerullf får hende til at fremstå stærk og tiltrækkende, en kvinde, der i grunden elsker sin Jeppe, men forgæves må råbe på hjælp fra sin mand.
(Monna Dithmer, Politiken 28.juni 2016)
EMINENT JOHANNESSEN
Olaf Johannessen som Jeppe til alle tider. Senet, plaget og duknakket og efterhånden også slingrende på sine usikre brændevinsben. Men også med et særligt liv i de vandblå, rødrandede øjne, når han løfter ansigtet og byder verden trods med sin sprukne stemme. Han er alt andet end en tung, skiden bondestud, snarere en dynamisk, hvid klovn, der svinger mellem alt det, Jeppe skal svinge: snart udspekuleret, snart tung at danse med. Snart selvhævdende pralrøv, snart ynkelig prügelknabe. Snart følsomt eftertænksom, så i sit ulmende temperaments vold og uforblændet hævnlysten. Olaf Johannesen, eminent skuespiller, fylder dygtigt hullerne ud uden at tabe komikken af syne.
Spillet omkring og med Jeppe sættes klart og kyndigt på scenen som en slags småperverteret commedia dell'arte-komedie: Steen Stig Lommers distræte replik og alt for vennesæle smil som baronen vidner om en mand, der afretter for sin egen fornøjelses skyld. Og Andreas Jebro, Jakob Fauerby, Kasper Leisner og Sigurd Holmen le Dous giver kollektivt og individuelt liv til hans adrætte tjenerskab, mens Peter Oliver Hansen og Ditte Ylva Olsen tegner sikre vignetter som ridefogeden og hans smukke kone. Michael Moritzen er en infam Jacob Skomager uden forsonende mellemregninger. Og så må vi ikke glemme Christine Gjerulffs appetitlige, skægge og skrappe Nille, ikke så lidt træt af det hele. Vi forstår hende godt. Men vi forstår også ham Jeppe, den evige klovn, som sgu ikke har det for let…
(Jakob Steen Olsen, Berlingske 26.juni 2016)
FRYDEFULD SOMMERUNDERHOLDNING
Grønnegårds Teatret byder atter på frydefuld sommerunderholdning - denne gang med Olaf Johannessen som en fuldstændig forrygende Jeppe. At tænke sig at denne forunderlige skuespiller, der de seneste to år er blevet Reumert-belønnet for sine roller som uhyggelige magtmænd, kan spille en så svag og sølle Jeppe med en perfekt afvejning af det komiske og det tragiske. Præstationen er endnu en fjer i hatten på Olaf Johannessen, hvis internationale niveau i disse år synes uomtvisteligt.
Steffen Aarfings dødsdrom af en scenografi gør netop Jeppe til en brik i et større spil, som han ganske ufrivilligt deltager i - med livet som indsats tilsyneladende. Iscenesætteren Thomas Bendixen har bearbejdet teksten, så den virker forfriskende ny, og hele holdet forekommer veloplagt.
En forestilling, der fortjener et stort publikum.
(Michael Søby, cphculture.dk 25.juni 2016)
JEPPE SOM TRAGISK ENER
En smuk og morsom forestilling med usædvanlige scenografiske løsninger. Det fungerer tæt og dramatisk at Jeppe anbringes på et cirkelrundt plateau, der fungerer som mødding det ene øjeblik og det næste som baronens seng. Mødding og pragtseng, de to nøglepunkter for mobningen af Jeppe.
Olaf Johannessen får Holbergs Jeppe til at vokse fra sjællandsk bondredrog til tragisk ener i skildringen af et menneske, der sættes skakmat af sit forkuede mindreværd og som offer for sin mislige placering i samfundshierarkiet.
(GregersDH.dk 26.juni 2016)
TEATERMAGI
Sort teaterkunst. [......] Det er rørende at mærke, hvordan Olaf Johannessen har udfyldt Jeppe med sødme, oprigtighed, glæde og frygt. [….]
(Jonas Gudmand, Ungt Teaterblod 28. Juni 2016)
NUTIDIG HOLBERG
Olaf Johannessen spiller Jeppe med stor indsigt, der betoner det umulige i Jeppes situation.
Thomas Bendixen har som begavet instruktør korrigeret Ludvig Holberg i nutidig retning.
(Knud Cornelius, Frb. Amts Avis 26.juni 2016)
CHARME OG DYBDE
Det er et driftssikkert hold, der leverer årets store sommerforestilling. Med så meget talent samlet, tåler bearbejdelse af ”Jeppe på Bjerget” at være skåret helt ind til benet.
Det kræver en stor og alsidig skuespiller at spille så skvattet drukmås med charme og dybde [….] Christine Gjerulff tilfører Nille nye dimensioner og stor humor.
(Dorthe Studsgarth, BT 25.juni 2016)