Føroyskar søgur - dokumentarfilmslega í Føroyum

Í summar verður ein forvitnislig verkætlan, ein føroysk dokumentarfilmslega, sum er skipað í samstarvi millum Aarhus Filmværksted , Klippfisk, G!Festivalin og Screen Talent Europe.

”Faroese Tales” er en international talent camp for unge filmskabere. Omdrejningspunktet er at skabe færøske historier, fortalt af nordeuropæiske filmskabere i samarbejde med færøske producere. Målet er at lave 6 konkrete film, som bruges som motor for at give deltagerne et internationalt fagligt netværk og etablere konkrete samarbejder mellem producere og instruktører fra Nordeuropa. Talent campen er møntet på unge dokumentarister, klippere og producere, mellem 20 og 30 år. Den afholdes på Færøerne, 3 uger i juli 2015. Der vil deltage 6 dokumentarister, 3 klippere og 8 producere fra henholdsvis Færøerne, Sverige, Norge, Tyskland, Danmark og Irland. Målsætningen er, at filmskaberne i løbet af opholdet får produceret 6 korte dokumentarfilm om Færøerne, som vil kunne leve videre på filmfestivaler, sociale medier, TV og ved specialvisninger i de deltagende lande.

For at give filmskaberne inspiration til deres film-produktioner vil talent campen indeholde filmfaglig undervisning gennem kurserne ”Det personlige billede” og ”Guerilla filmmaking i ukendt territorium”, samt foredrag om Færøernes historie, kultur, kriser, traditioner, politik mm.

Aktiviteterne giver filmskaberne et forskelligartet indblik i Færøerne, men det er op til dem selv at udvælge de emner og historier, som de vil skitsere i deres film. Filmskaberne vil også deltage i diverse workshops, speeddating- og pitching arrangementer, som skal opfordre dem til at vidensdele, idéudvikle og opbygger samarbejder. Yderligere vil filmskaberne dele ud af deres erfaringer gennem deltagelse på G!Festival, hvor de via screening af deres tidligere værker, paneldebatter og Q&A vil diskutere nordiske filmskaberes situationer. Filmskaberne skal selvstændigt tilrettelægge og gennemføre filmprocesserne. Blandt de 17 deltagere vil der være 3 lokale færøske producere. Intentionen er at hver af de 6 film skal have tilknyttet en færøsk producer; enten som producent eller co-producent.

Formålet er dels at styrke udviklingen af professionelle færøske producere og dels at styrke den enkelte films mulighed for distribution. De færøske producere skal yderligere bistå de enkelte filminstruktører under filmoptagelserne, som kreative producere i forhold til at udforske Færøerne og samarbejde med lokalsamfundet.

Tanken bag denne talent camp er at skabe en tilbagevendende begivenhed, hvor talenterne besøger hinandens lande, skaber film og opbygger netværk. 80% af alle dokumentarfilm, der produceres i Europa, er skabt gennem internationale co-produktioner. Som professionel filmskaber er det derfor afgørende at have et internationalt filmfagligt netværk. Talent campens nødvendighed ligger i det personlige møde, da det er der, man lærer hinanden at kende og skaber forudsætningerne for samarbejder. Intentionen er, at filmskaberne vil danne et vedvarende netværk, som kan føre til efterfølgende samarbejder og Co-produktioner.