Leygardagin 1.mars læt upp framsýningin Toner i kunst við føroyskari list á Norðurbryggjuni í Keypmannahavn. Framsýnarar á listaframsýningini eru: Hansina Iversen / Margrethe Odgaard og Teitur / Heðin Ziska Davidsen / Guðrið Poulsen / Jóna Rasmussen / Vigdis Petersen / Olivur við Neyst / Astri Luihn / Ingálvur av Reyni / William Heinesen / Heiðrik á Heygum / & Bartal og Maria Tórgarð / Rammatik. Á ferniseringini var fult av framsýningargestum og nøkur av teimum framsýnandi listafólkunum vóru til staðar; Hansina Iversen, Heðin Ziska Davidsen, Vígdis Petersen og Astri Luihn. Stjórin í Norðurbryggjuni, Karin Elspudóttir bjóðaði vælkomin og síðani helt Gunnar Holm-Jacobsen upplatingarrøðu.
VELKOMMEN
Musik og billedkunst har altid været tæt forbundet. Toner kan males, og farver har klange. I denne udstilling, Toner i kunst, undersøger vi de mange måder, hvorpå musik og billedkunst smelter sammen, inspirerer hinanden og skaber nye udtryk.
Udstillingen er en tilpasset version af Tónar í list, kurateret af og vist på Listasavn Føroya (Færøernes Nationalgalleri) i 2023-24. Den sætter særligt fokus på dialogen mellem billedkunst og musik på den færøske kulturscene og præsenterer værker, der udforsker denne forbindelse i både direkte og indirekte former.
Mange kunstnere har fundet inspiration i musikkens rytme, harmoni og stemning, mens kom- ponister og musikere ofte har ladet sig inspirere af billedkunstens visuelle udtryk. Albumcovers, musikvideoer og scenografi er blot nogle eksempler på, hvordan kunstarterne mødes og beriger hinanden.
Udstillingen præsenterer værker af kunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem disse kunstformer. Nogle af dem er både billedkunstnere og musikere, andre lader deres værker tale med musikalske strukturer eller stemninger. Fælles for dem er en nysgerrighed over for, hvordan kunstens forskellige sprog kan forenes og skabe nye oplevelser.
I kataloget finder du små tekster, der introducer de udstillede værker. Desuden ledsages udstillingen af et samtale- og musikprogram, hvor kunstnere og musikere deler deres tanker og processer.
Vi håber, at Toner i kunst vil åbne øjne og ører for den rige samklang mellem billedkunst og musik og skabe nye forbindelser mellem kunstarterne.
En stor tak til Listasavn Føroya og til alle kunstnerne – og tak til Knud Højgaards Fond, Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat og Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.
Karin Elsbudóttir
Direktør, Nordatlantens Brygge
Kære kunstnere og kære gæster,
Det er med stor glæde, at jeg står her i dag for at åbne udstillingen Toner i kunst.
Den færøske musikscene blomstrer i disse år, og det gør kunstscenen også. Og det gælder for både musikken og billedkunsten, at udtrykkene er mange og endda meget forskellige, både hvad angår tematisk og stilistisk tilgang. Alligevel finder jeg en færøsk klangbund i både den musik og kunst, der knyttes sammen her, hvor et hav af forskellige forbindelser mellem kunst og musik toner frem i det flerstrengede udvalg af værker, som udstillingen præsenterer.
Her kan man opleve værker lavet i samarbejde mellem billedkunstnere og komponister såsom Margrethe Odgaard og Teitur. Eller se og høre Rammatiks eksperimentelle kunstfilm Memotekið, der rent billedmæssigt præsenter os for originalt koreograferet dans, som er optaget med super 8mm-kamera i de færøske landskaber, der i filmen så mødes med et lige så fascinerende lydlandskab. Og på udstillingen ser vi også filmformatet anvendt i dialog med både billedkunsten og musikken i værker af Heiðrik á Heygum, & Bartal og Maria Tórgarð
Blandt de udstillede værker er også William Heinesens velkendte billede Spælimenninir i Hoydølum, der også pryder udstillingens plakat (her bag mig). Og når det billede skal fremhæves her, er det ikke blot fordi Heinesen er blandt de mest kendte færinger. Og det er heller ikke fordi vi i år fejrer 125-året for hans fødsel. Nej, det er nok først og fremmest, fordi musikken spillede en så stor rolle i hans liv og virke.
Ud over at være digter og forfatter var William Heinesen både billedkunstner og komponist. Hans bidrag til færøsk musik var ganske vist ikke så omfattende, men hans kompositioner fra 1950’erne har dog musikhistorisk betydning, for de var blandt de første færøske instrumentale værker. Men musikken flettes også ind i hans øvrige virke. Endda meget markant. De fleste kender hans roman De Fortabte Spillemænd, der er et pragteksempel på, hvordan musik kan væve sig ind i litteraturen. Og med blandt andet sine mytologisk inspirerede papirklip bidrog Heinesen desuden til både billedkunsten og musikscenen på Færøerne. Flere af hans papirklip er blevet anvendt til pladecovers for det færøske pladeselskab Tutl, hvilket man også kan se på udstillingen.
En lang række moderne billedkunstnere har ladet sig inspirere af musikken i værker, hvor musikkens klang og rytme omsættes til farve og form. I udstillingen ser vi eksempler på det i abstrakte fortolkninger som hos førnævnte Teitur og Margrethe Odgaard, men også i værker af Jóna Rasmussen, Vígdis Petersen, Heðin Ziska Davidsen, Hansina Iversen og Guðrið Poulsen. Og der figurative fortolkninger i værker af blandt andre Ingálvur av Reyni og Olivur við Neyst.
Og så er der Astri Luihn. Hun uddannede sig oprindeligt i musikvidenskab og forskede i folkemusik, men skiftede så spor til billedkunsten. Med sit værk Lyd i kunsten – eller Listaljóð, som det hedder på færøsk – spørger hun os, publikum, om billedkunsten kan klinge? Og om der i hele taget er nogen større forskel på kunstarterne. Ikke hvad angår, hvordan de berører os, svarer hun. Og jeg må erklære mig enig.
Jeg er ikke blot stolt og glad for at stå her netop i dag og åbne udstillingen Toner i kunst på Nordatlantens Brygge. For huset her er også min arbejdsplads. Det er her Færøernes Repræsentation holder til - det er her, jeg har min daglige gang. Derfor ser jeg også frem til at jeg på daglig basis kan træde ind i udstillingen og både opleve og reflektere over de udstillede værker. For de antænder nye tanker og refleksioner, hver gang man møder dem. De kalder på at blive oplevet. Og derfor er det mig en stor glæde at erklære udstillingen Toner i kunst åbnet.
Gunnar Holm-Jacobsen