Leygardagin 14.november letur felagsframsýningin hjá Hansinu Iversen og Jóhan Martini Christiansen, Speaking in Tongues upp í Møstings Hus, ið liggur á Frederiksberg í Keypmannahavn. Listafólkini hava bæði gjørt nýggj verk til framsýningina, m.a. hevur Hansina Iversen málað ein risastóran veggjamálning. Framsýningin er stuðlað av Dansk-Færøsk Kulturfond, Grosserer L.F. Foghts fond, Mentanargrunni Landsins, Statens Kunstfond og Uttanríkis- og mentamálaráðnum.
Tíðindaskriv:
Vi glæder os til åbningen af udstillingen Speaking in Tongues af billedkunstnerne Jóhan Martin Christiansen & Hansina Iversen. Der afholdes ikke en traditionel fernisering, men begge kunstnere vil være tilstede i udstillingen både lørdag og søndag den 14 og 15 november fra kl. 11-16.
– Thi ånden svæver, hvorhen den vil over vandene –
Svævende mellem hvert sit kunstneriske udtryk og materiale, tager billedkunstnerne Jóhan Martin Christensen og Hansina Iversen udgangspunkt i, hvordan vi håndterer dialog og materialer i en kropslig, kulturel og åndelig forstand. I udstillingen kan man bl.a. opleve værker, der stiller sig i skæringspunktet mellem maleri og skulptur, fladen og det rumlige.
Det indledende citat refererer til andet vers i 1. Mosebog og stammer fra en tekst af teologen Theodor Eli Dam Olsen, skrevet specifikt til den aktuelle udstilling.
Udstillingstitlen Speaking in Tongues henviser til en sprogform, tungetale, bestående af uforståelige lyde, hvor talen når et ekstatisk og åndeligt punkt. Titlen understreger et kropsligt og taktilt aspekt af udstillingen, hvor kunstnernes dialog ikke blot omhandler en sproglig forståelse men en fælles erfaring gennem sanserne.
På baggrund af denne erkendelse har kunstnernes værkskabelser taget form af en undersøgelse af muligheder og begrænsninger i deres konkrete samarbejde.
Udstillingens grundlag er mødet imellem to kunstnere, der har hvert sit udgangspunkt, er fra hver sin generation, er mand og kvinde, men som sammen har fundet et fælles ståsted ved at engagere sig i og sanse hinandens værker.
Værkerne tager form af maleriske skulpturer, eller måske skulpturelle malerier, samt et større videoværk produceret specifikt til Møstings Hus. Til udstillingen vil allerede producerede værker stå i samspil med værker, der skabes under opsætningen, hvor Jóhan Martin Christiansen og Hansina Iversen, som ved en performance, træder ind og ud af hinandens kunstneriske processer og sammen skaber en række værker, der i Møstings Hus’ intime rammer vil tage form som én samlet installation.
Udstillingen er støttet af Dansk-Færøsk Kulturfond, Grosserer L.F. Foghts fond, Mentanargrunnur Landsins, Statens Kunstfond, Uttanríkis- og mentamálaráðið.