En kort historie om abstraktion - fernisering

IMG_E4050.JPG

I strålende solskin åbnede udstillingen En kort historie om abstraktion på Rønnebæksholm i går, lørdag 5.maj. Udstillingen er resultat af samarbejdet mellem Rønnebæksholm og billedkunstneren Julie Sass, som er inviteret til at komme med sit bud på en kort historie om et kunstneriske fænomen der er omdrejningspunktet for hendes eget værk. Hun har valgt at fokusere på abstraktion. Med udstillingen En kort historie om abstraktion, udfoldes en ny fortælling om abstraktions historie og potentiale ved at vise værker og fremdrage sammenhænge der ikke tidligere har været åbenlyse i en skandinavisk kontekst.

De mange udstillingsgæster blev budt velkommen af udstillingsleder Dina Vester Feilberg, der indledningsvis reflekterede over begrebet abstraktion samt den vellykkede kollaboration med Julie Sass. Rektor for Kunstakademiet, Sanne Kofod Olsen tog i sin åbningstale udgangspunkt i sine egne erfaringer dengang hun som ung kunsthistoriestuderende troede, at det kendte bogværk af H.W.Janson om den vestlige verdens kunsthistorie repræsenterede en form for objektiv sandhed. Det har hun så senere erfaret var en sandhed med modifikationer, idet et udvalg altid er vinklet eller baseret på en konsensus, der ikke nødvendigvis har noget med sandheden at gøre. Som eksempel nævnte Sanne Kofod Olsen den svenske kunstner Hilma af Klint, hvis udtryk tydeligvis har været abstrakt før Kandinskys abstrakte værker, der almindeligvis får æren for at være grundlægger af abstrakt kunst. 

Udstillingen omfatter værker af: Alain Biltereyst, Ann Pibal, Arturo Herrera, Dan Walsh, Ebbe Stub Wittrup, Erin Lawlor, Eva Steen Christensen, Hansina Iversen, Henri Michaux, James Hyde, Julie Sass, Man Ray, Maria Buras, Marie Søndergaard Lolk, Michelle Grabner, Moira Dryer, Noël Dolla, Rachel Beach, Rannva Kunoy, Shirley Goldfarb, Shirley Jaffe, Sonja Ferlov Mancoba, Vilhelm Bjerke Petersen, Yoko Ono. 

Udstillingsperiode: 5 maj 2018 – 2 september 2018
13:00 - 18:00

Udstillingen er støttet af STATENS KUNSTFOND, Bikubenfonden, Beckett-Fonden, Bikubens Fusionsfond v/ Danske Bank i Næstved og Venneforeningen Rønnebæksholm. 

IMG_4059.JPG
IMG_4048.JPG
IMG_4062.JPG
IMG_4074.JPG
IMG_4079.JPG
IMG_4078.JPG
IMG_E4084.JPG
IMG_4064.JPG
IMG_4058.JPG
IMG_4111.JPG
IMG_4088.JPG
IMG_E4117.JPG