Heyst í Havn
/
Nú er heystið aftur her, henda eiggiliga árstíðin, sum hvørt tað einasta ár gongur runt og álar bløðini av greinunum. Mær dámar væl bløð í øllum litum, men heystið er allíkavæl mín yndisárstíð. Eg elski at sita inni, tá regnið oysir niður uttanfyri.
Úti er fýs og snýs og glopraregn, inni er turt og kaffi og mann sleppur undan at hava ringa samvitsku yvir at sita inni og lesa í góðveðrinum. Er heystið ikki tann mest erliga og ordiliga árstíðin? Rátt veður við vindi og regn – soleiðis er tað ordiliga veðrið í Havn og tað eigur at vera so. Alt hatta har við sól og hvítvíni í havanum og heitum pottum – metroseksuelt møsn, sum als ikki var til áðrenn klimabroytingarnar.
Aja, men so er tað jú eisini tað, at heyst rímar uppá fest við framsýningum og framførslum, tónleiki, bókum, leikum og filmum og so er tað kjøtið.
Chant d'Automne
Bientôt nous plongerons dans les froides ténèbres ;
Adieu, vive clarté de nos étés trop courts !
J'entends déjà tomber avec des chocs funèbres
Le bois retentissant sur le pavé des cours.
Tout l'hiver va rentrer dans mon être : colère,
Haine, frissons, horreur, labeur dur et forcé,
Et, comme le soleil dans son enfer polaire,
Mon coeur ne sera plus qu'un bloc rouge et glacé.
J'écoute en frémissant chaque bûche qui tombe
L'échafaud qu'on bâtit n'a pas d'écho plus sourd.
Mon esprit est pareil à la tour qui succombe
Sous les coups du bélier infatigable et lourd.
II me semble, bercé par ce choc monotone,
Qu'on cloue en grande hâte un cercueil quelque part.
Pour qui ? - C'était hier l'été; voici l'automne !
Ce bruit mystérieux sonne comme un départ.
(Charles Baudelaire)
October
Bending above the spicy woods which blaze,
Arch skies so blue they flash, and hold the sun
Immeasurably far; the waters run
Too slow, so freighted are the river-ways
With gold of elms and birches from the maze
Of forests. Chestnuts, clicking one by one,
Escape from satin burs; her fringes done,
The gentian spreads them out in sunny days,
And, like late revelers at dawn, the chance
Of one sweet, mad, last hour, all things assail,
And conquering, flush and spin; while, to enhance
The spell, by sunset door, wrapped in a veil
Of red and purple mists, the summer, pale,
Steals back alone for one more song and dance.
(Helen Hunt Jackson)
Efterår
I den store røde himmel
suges lydene op
og vi bliver lytteposter
filtre seismografer
Myggene danser lodret i luften
grenene rører sig ikke
I Europa er det efterår
med lyd af river og visne blade
Vi flyver gennem en evigt
uforandret tid.
(Uffe Haarder)
Vindurin
hevur ongan
boðskap
tí trívist eg
so væl
í illveðri
(Tóroddur Poulsen)
Í túninum
beint undir trappuni
har øll verðin var samlað,
stóð eg við einum gulum bili
í vinstru hond
og stardi upp í loft.
