Orðsins mynd og ljóðsins taktir
/
Toni Larsen framsýnir í Steinprenti
Framsýningin, sum letur upp í Steinprenti fríggjadagin 15.apríl klokkan 17 er øðrvísi, frísk og egin. Listakvinnan Toni Larsen verður ofta allýst sum málari og grafikari. Hon er eisini keramikari, og óansæð um hon málar, sker í linoleum, teknar á litografiskar steinar, fotograferar, evnar leir ella annað tilfar til standmyndir, er hon helst fyrst og fremst yrkjari - tað er bara tilfarið, sum varierar.
Hennara keramisku standmyndir eru organiskar, abstraktar, men tykjast onkursvegna gróðrarmiklar og náttúrutilsipandi. Listarliga tilgongdin hjá Toni Larsen er poetisk, um somu tíð spontan, skjót, filosofisk og sein við tilvitaðari nýtslu av automatskrift ella automattekning, har hon roynir at skriva ella tekna uttan at hugsa seg um og í staðin letur kenslurnar ráða so frítt sum til ber í einum fríum tankafloymi. Onkuntíð er úrslitið ein yrkt mynd, aðrar tíðir kemur ein yrkt keramikkstandmynd ella ein yrking burturúr og nú verður høvið at síggja eitt úrval av hennara verkum í Steinprenti. Hetta er fjórðu ferð, Toni Larsen arbeiðir á grafiska verkstaðnum á Skálatrøð, men fyrstu ferð, hon hevur serframsýning her á landi.
Í eini áhugaverdari samrøðu við Lisbeth Bonde í Weekendavisen greiðir Toni Larsen á poetiskan hátt frá stóra týdninginum, sum orð hava fyri hana, tónleikurin hevur somuleiðis nógv at týða: “Eg havi undrast á hvussu stóran týdning tað einstaka orðið hevur. Orðið er frítt, eg sveimi í tí, tá eg arbeiði við tí. Skaldsøgunum hjá Margurite Duras. Havið. Innihaldið hjá orðinum. Navnið. Monk, Thelonius Monk. Vil eg skriva hansara navn, er tað ikki nóg mikið at skriva Monk, stavirnir geva ikki nóg góða lýsing av honum. Eg má eisini gera tekinið fyri Monk, soleiðis sum hann spælir klaver. So livi eg meg inn í hansara tónleik og skrivi hansara fornavn soleiðis sum eg kundi ímyndað mær, at eg hevði spælt klaver, um eg var Monk. Her kemur ornamentikkurin inn. Ornamentikkurin er mín skráskrift spegilsvend í linoleumsprentinum, sjálvandi - og so kemur liturin aftrat… Eg geri ein ornamentik, sum onkursvegna eisini sjónligger navnið/orðið. Skriftin er orðsins mynd og ljóðsins taktir...”
Tað er eyðkent fyri prentmyndirnar hjá Toni Larsen, hóast tær ikki gera nógvan háva av sær, at tær í grundini taka henni langa tíð at gera. Hesar eftir øllum at døma einfaldu strikumyndirnar við orðum og dekorativum rusli mynda eina serstaka heild, ið ofta er úrslitið av drúgvari umhugsan. Listarliga universið hjá Toni Larsen er bæði abstrakt og figurativt, og í grundini er hon rættiliga abstrakt, tá hon er mest figurativ og øvugt. Í yrkingunum er útgangsstøðið ofta ítøkiliga sansanin av onkrum ávísum, sum setur gongd á assosiatiónsferð. Tá eg hyggi at hennara fínu keramisku standmyndum, hugsi eg, at tær kanska allarbest verða lýstar av hennara egnu yrkingareglum:
Denne morgen - Sår dug på hendes tåspidser -
Så hun knæler blandt aksene i sin have
piller ved lysperlerne
berører med tungen
fisker med læberne
fugten fra bladene
Blanke vers - vågner af hvidhed
Toni Larsen i Steinprent
Udstillingen, der åbner i Steinprent lørdag d. 16.apríl klokkan 15 er anderledes, frisk og på en eller anden måde sin helt egen ligesom kunstneren bag, Toni Larsen, der ofte præsenters som maler og grafiker. Hun er nu også keramiker blandt andet, men uanset om hun maler, skærer i linoleum, tegner på litografiske sten, fotograferer, former lerfigurer eller andet til skulpturer, er hun primært poet – det er bare det anvendte materiale, der varierer.
Hendes keramiske skulpturer er organiske, abstrakte, men forekommer alligevel at tilhøre naturen - i deres form, farve og righoldige glasur en generøs eller ligefrem yppig frugtbarhed. Toni Larsens tilgang er poetisk, den er både spontan, hurtig, filosofisk og langsom med en bevidst brug af automatskrift eller automattegning, hvor hun forsøger at skrive eller tegne uhindret i en fri bevidsthedsstrøm. Til tider er resultatet et digtet billede, andre gange kommer der en digtet keramisk figur ud af det og nu har vi lejlighed til at se et udvalg af disse værker i Steinprent. Det er fjerde gang, Toni Larsen arbejder på det grafiske værksted i Tórshavn, men det er hendes første separatudstilling på Færøerne. Hun var med i fællesudstillingen Billedord – Ordbilled, som Steinprent arrangerede på Nordatlantens Brygge i 2014.
I en interessant samtale med Lisbeth Bonde i Weekendavisen beskriver Toni Larsen den store betydning, som ord har for hende. Af hendes poetiske beskrivelse fornemmer vi, at musikken ligeledes spiller en stor rolle:
“Jeg har været dybt forundret over, hvor betydningsfuldt det enkelte ord er. Ordet er frit jeg svæver i det når jeg arbejder med det. Margurite Duras romaner. Havet. Ordets indhold. Navnet. Monk, Thelonius Monk. Hvis jeg vil skrive hans navn, er det ikke nok at skrive Monk, bogstaverne i al deres enkelhed giver ikke et tilstrækkeligt indtryk af ham. Jeg må også lave tegnet for Monk, sådan som han spiller på klaveret. Så lever jeg mig ind i hans musik og skriver hans fornavn, sådan som jeg kunne forestille mig, at jeg ville spille klaver, hvis jeg var Monk. Her kommer ornamentikken ind. Ornamentikken er min skråskrift, spejlvendt i linoleumstrykket naturligvis - og så kommer farven til. Det kunne ikke være anderledes end den røde farve. Jeg laver en ornamentik, der på en eller anden måde også visualiserer navnet/ordet. Skriften er ordets billede og er lydens takter”.
På trods af det umiddelbart enkelte udtryk i Toni Larsens tryk, tager de lang tid at lave. De er resultatet af grundig tankevirksomhed, disse tilsyneladende enkle stregtegninger med kombinationer af ord og nedkradsede mønstre. Toni Larsens kunstneriske univers er både abstrakt og figurativt, måske er hun i virkeligheden ret abstrakt, når hun er mest figurativ og omvendt. I hendes digte er udgangspunktet ofte en fysisk sansning af noget bestemt, der sætter gang i assosiationerne. Da jeg ser på hendes fine keramiske skulpturer, tænker jeg, at de måske allerbedste beskrives af hendes egne poetiske vers:
Denne morgen - Sår dug på hendes tåspidser -
Så hun knæler blandt aksene i sin have
piller ved lysperlerne
berører med tungen
fisker med læberne
fugten fra bladene
Blanke vers - vågner af hvidhed
