Tåge er lys, mørke er lys, hulen er lys:
lyset vinder over formen (se den forrige bog Naturstudiet).
"Vi ser at mange malere der er uvidende om proportionskunsten, ikke desto mindre med lidt øvelse i at anbringe deres lys på en antagelig måde har haft et godt teknisk omdømme"
sagde Lomazzo.
Men det perspektiviske rum, den klumpagtige tåge og Tiefe,
stræber altid mod processionens fladhed, mod klassicisme.
Tiefe er gotik-romantik, og som perspektivisk rum er den evindelig stræben, stræben mod klassicisme – ikke for at blive klassicistisk, men for derigennem at erobre et nyt Rum.
Altså den hvide skikkelse i tågerummet...
Myndina tók Michael Schäfer fyri átjan árum síðani, tá hann og Per Kirkeby vóru í Føroyum. Hon er brot úr størri mynd av Kirkeby og Bárði Jákupsson í haganum. Teksturin er brot úr yrking í savninum Isolation af delene frá 1980, sum undirritaða til alla eydnu fann í einum kassa á Býarbókasavninum við bókum, ið skuldu burturbeinast. Hann skrivaði meira enn almindiliga væl, Per Kirkeby. Hann skrivaði góðar yrkingar og tekstir um list og um listafólk. Og Kirkeby hevði sína heilt egnu rødd, tá hann skrivaði, sum ikki líktist nakrari aðrari. Tað hevði hann eisini sum málari, grafikari og myndahøggari við framsýningum í London, New York og Paris, og verður hann syrgdur í kvøld kring allan listaheimin, ikki minst í heimlandinum, Danmark, men eisini í Føroyum eru starvsfelagar og vinir, ið syrgja hann.
Per Kirkeby var útbúgvin cand.mag í náttúrusøgu og jarðfrøði. Í sekstiárunum byrjaði hann at mála og framleiða grafiskar myndir, og varð m.a. knýttur at Eks-skúlanum/Eksperimenterandi listaskúlanum. Seinnu árini hevur hann havt álvarsligar heilsutrupulleikar m.a. orsakað av heilabløðingum. Hann var 79 ár nú hann doyði.
Hansara Føroyatúrur í 2000 var serstakliga produktivur og úrslitaði í 77 grafiskum bløðum, steinprentum og koparprentum, sum vórðu prentað í Steiprenti saman við koparprentaranum Michael Schäfer og litografinum Jan Andersson. Í bókini sum Brøndum gav út í 2001 "Rejsen til Færøerne" eru øll prentini avmyndað umframt ein áhugaverdur tekstur hjá Per Kirkeby, sum lýsir góða stemningin í Grafiska Verkstaðnum/Steinprenti, ið tá lá í Listasavninum: "Værkstedet l i Tórshavn. Et anneks til det færøske kunstmuseum. Jeg arbejdede mest i et lille rum, næmest en entré til værkstedet... I denne entré stod jeg og tegnede på de litografiske sten. Færøerne lå uden for døren. Men når jeg lukkede døren op, var der kun fodbold. Hele døgnet blev der spillet på stadion-anlæggets baner lige udenfor. Gik man lidt op ad vejen, så man over Tórshavn og Nolsøs karakteristiske profil. Der var en sådan præcision og geologisk logik i den streg, at jeg blev henrykket ved hvert blik. Jeg strejfede rundt i omegnen for at se noget til mine tegninger på stenene. Det blev de sorte basalt-hamre, de trin som vidnede om den logiske opbygning af fjeldet. Strukturer, som jeg havde fundet hos Mantegna, dukkede op i det strålende færøske lys. For der var uafbrudt strålende vejr. De enorme mængder regntøj og vndtæt fodtøj, vi havde slæbt med og fået gennemrodet af den rødhårede tolder i lufthavnen, var der slet ikke brug for. Tørt og solrigt. Blå himmel. Og jeg der havde glædet mig til tågen. Det anelsesfulde. Vejret den tredie og uberegnelige faktor i landskabets billeddannelse. Først var der skabelseseruptionens raster, så erosionens arbejde og så alts vejret. Men der var ikke meget stof i strålende solskin. Andre gange gik jeg op i museet og lagde mig at sove på trægulvet. Ofte fortvivlet og med en intens følelse af ensomhed. En ensomhed, der var lettere at bære i fjeldet. Som næsten var lykkefølelse dér. Men det hjalp at lægge sig mellem de afdøde færøske kollegers billeder. Jeg lå enten ved Mikines´ billeder, eller også gerne i den mindre sal, hvor Danielsens rørende præcise billeder fra Nolsø skabte en skrøbelig verden..." (s.83 í Per Kirkeby Rejsen til Færøerne. Brøndum 2001)."
Hvíl í friði, Per Kirkeby, takk fyri góða avrikið.
