Claus Carstensen er til staðar í Ólavsøkuframsýningini


Listamaðurin, fyrrverandi professari á Kunstakademinum í Keypmannahavn, Claus Carstensen tekur lut í Ólavsøkuframsýningini m.a. við hesum miðfingrinum. Samstundis sum verkini hjá Claus Carstensen eru merkt av eini ástøðiligari, akademiskari tilgongd til myndlistina, bera tey eisini brá av einum meira ráum, ekspressivum úttrykki. Og tó at konseptuella tankagongdin kann upplivast sum eitt slag av frástøðu, eru myndirnar hjá Claus Carstensen til staðar í rúminum á næstan likamligan hátt og listamaðurin hevur eisini eina sera beinleiðis kropsliga tilgongd til tær. Í fleiri førum verður negatiónin brúkt sum eitt slag av listaligari meginreglu, har listamaðurin við sonevndari defacing ella fuck up oyðileggur og brýtur niður til tess at byggja nakað nýtt upp. Hansara óvanliga, støðuga opinleika fyri týdningum, ið myndast, fati eg sum prógv fyri ein grundleggjandi eyðmjúkan hugburð mótvegis lívi og list og tíðarinnar altavgerandi tonn. Sum listamaðurin sjálvur skrivar í eini ritroynd, so er týdningurin avoldaður frá tí løtu hann verður staðfestur og tessvegna ræður um hjá listamanninum at vera støðugt árvakin og gáa eftir øllum teimum nýggjum týdningunum, sum støðugt geva seg til kennar. Tað verður spennandi at síggja myndirnar hjá Claus Carstensen á Ólavsøkuframsýningini 2014.

 

Billedkunstneren Claus Carstensen, der for nylig vandt Kritikerprisen for en udstilling på Willumsenmuseet, som han kuraterede sammen med Christian Vind, deltager på Ólavsøkuframsýningin bl.a. med et nyt litografisk værk, der er kreeret til udstillingen, og som er inspireret af punkgruppen 200´s sidste album Vendetta. Bandets navn henviser til hvor mange procent de er for færøsk selvstændighed (200%). Samtidig som Claus Carstensens værker på en måde er præget af en teoretisk og akademisk tilgang til billedkunsten, har de også et meget råt og direkte, ekspressivt udtryk. Og selv om den konceptuelle tankegang kan opleves distanceret, er Claus Carstensens billeder til stede i rummet på en næsten kropslig måde, ligesom kunstneren også har en meget direkte fysisk tilgang til tingene med en metode, der stedvis minder om hærværk med negationen som kunstnerisk princip, hvor kunstneren med såkaldt defacing eller fuck up ødelægger og nedbryder billederne for på den måde at bygge noget nyt op. Dette er gældende for flere af billederne, der er med på Ólavsøkuframsýningin, hvor kunstneren har modificeret ældre billeder på de litografiske sten. Claus Carstensens ekstreme åbenhed over for eventuelle nye betydninger opfatter jeg som en form for grundlæggende ydmyghed i forhold til livet og kunsten, ligesom den også er et eksempel på hans indsigt i tidens ubønhørlige progression. Som han selv har formuleret det i et essay, så er det altid allerede for sent, betydningen er forældet eller begynder at agere selv fra det sekund, den bliver konstateret. Derfor er det af største nødvendighed for kunstneren at være stadig på vagt og forholde sig åben i forhold til alle de betydninger, der bestandigt danner sig omkring ham. Vi glæder os til at udstille Claus Carstensens billeder på Ólavsøkuframsýningin 2014.