Myndorð Orðmynd á Norðurbryggjuni


svend allan.jpg


Jane Lytthans hevur ummælt framsýningina hjá Steinprenti í lokalblaðnum Christianshavneren:


http://www.christianshavneren.dk/9068/

Nordatlantens Brygge (NB) kan det der med udstillinger. Denne gang udfordrer de os til at multi-taske, bruge flere af vores sanser på én gang. Udstillingen Billedord – Ordbilled indeholder, som man kan forestille sig, både tekst og billeder og begge dele i samme flade. Billederne er baseret på billeder lavet i det store, kendte grafiske værksted, Steinprent, i Thorshavn. Det er 4. gang, at NB finder materiale til en udstilling blandt de kunstnere, som har arbejdet på Steinprent, og det synes, som om værkstedet hjælper til at puste en særlig sjæl i den kunst, som bliver skabt dér.

Billedord – Ordbilled er en udstilling, som består af værker fra 9 forskellige færøske og danske kunstnere, som alle bruger billedet til at fortælle om teksten og ordene til at fortælle om billedet, og visning af et særligt værk lavet af Søren Ulrik Thomsens essays og Claus Carstensens trykte billeder. Det særlige værk af Søren Ulrik Thomsen og Claus Carstensen består af 2 bøger med 3 essays, som henholdsvis kredser om kunstens betydninger og væsen og om det ondes tilstedeværelse i tilværelsen. Titlerne er ”Lille Dæmonologi” og ” Det, hvorom man hverken kan tale eller tie”. Vi ser en ophængning med aftryk af Claus Carstensens 30 litografier, som med hans ekspressive udtryk i rå, sorthvide maskeagtige figurer bringer os ind i en spændende turbulent fortælling – i overensstemmelse med de tre essays. Bøgerne er trykt på Bøttepapir.

De 9 kunstnere er: Peter Laugesen, Knud Odde, Toni Larsen, Svend-Allan Sørensen, Tóroddur Poulsen, Bjarne Werner Sørensen, Vibeke Mencke Nielsen og Zven Balslev.
Men på værklisten vil man se, at mange af kunstnerne har lavet værkerne sammen på kryds og tværs, og man fornemmer, på energien, at det har været godt ar arbejde sammen. Man må forestille sig det meget kropslige arbejde det er at lave litografier. Den store kalksten, som vejer 150 kg skal renses og slibes og gøres klar hver gang et nyt billede skal trykkes. Det er et hårdt fysisk arbejde, som bliver lavet i et fællesskab … og som man kan se af udstillingen med stor inspiration til hinanden.

Udstillingen påvirkede avisens udsendte til en herlig dialog med billederne. Det dobbelte, sammenflettede udtryk af ord og bogstaver og billedelementer fik lysten til at se udover billedkanten og ud i rummet med alle de andre udtryk – og det blev muligt at høre en ihærdig mumlen og nogen gange en kakafoni af fortællinger fra alle de udstillede værker.
Den spændende færøske kunstner, Tóroddur Poulsen, viser en samling sort-hvide værker, hvor han udfordrede talemåder på en meget enkel og stærk måde. på færøsk og nogle også på dansk.. Som ”Nu går jeg mig en spejlvendt tur”, ”Nú fari eg ein speglvendt tur”. En tekst, som får beskueren til at undres, til at prøve at forstå hans eventuelle dilemma, og til at opleve og more sig med ham i hans øvrige udsagn. Han bor i Danmark, men er en markant kommentator på den færøske kunst og kultur. 


Det er svært i øvrigt at fremhæve den ene kunstner fra den anden, for hver har sit særlige forhold til billed- og tekstelementerne i deres billeder, og vi vil opdage noget nyt hver gang vi går en ny runde rundt i udstillingen. .. Knud Oddes og Toni Larsens fine kvinde med den røde hat fascinerede mig med den store styrke og samtidig den fine poesi. Svend-Allan Sørensens to filosofiske fugle gav god humor og hans stærke billeder af ”Turgenjev, af Boganis og af Thoreau, hvor deres øjne  så intenst ud i verden … Det er humor, poesi og fortælleglæde- og styrke, som præger de udstillede billeder.

Udstillingen er på Nordatlantens Brygge for enden af Strandgade, og den varer indtil 10. august.